Målrettet miljøregulering – optimale implementeringsstrategier
Formålet er at sikre landmændenes indtjening i forbindelse med indfasningen af den målrettede miljøregulering. Det sker ved, at landmændene får et veldokumenteret beslutningsgrundlag, så de kan vælge den mest optimale implementeringsstrategi.
Der gennemføres scenarieberegninger for case-bedrifter med kombinationer af miljøvirkemidler på dyrkningsfladen med henblik på en økonomisk optimering under de givne miljøkrav. Der sammenlignes med alternative metoder, hvor man bruger f.eks. drænvirkemidler eller arbejder med God Landbrugspraksis, der dokumenteres ved hjælp af balanceregnskaber. På denne baggrund udarbejdes anbefalinger til forskellige implementeringsstrategier, som landmanden kan tage udgangspunkt i, når han skal tage stilling til den fremadrettede drift. Der er endvidere fokus på at demonstrere lokalt tilpassede løsninger, der inddrager de samlede miljømålsætninger for lokalområdet. For at sikre optimal effekt af projektets resultater inddrages landmænd i aktiviteterne, og der er stor fokus på formidling af projektets resultater.
Aftalen omfatter perioden 2019-2021 og skal give en reduktion i udledning af kvælstof på 3.500 ton. Virkemidlerne er efterafgrøder eller 6 alternativer til efterafgrøder. Kompensationen er 529 kr. pr. ha efterafgrøde.
Notat om baggrunden for udarbejdelse af programmet med beregning af sædskiftetilpasninger.
Kommer februar 2019.
Tilpasning til målrettet regulering på dyrkningsfladen. Gødningsseminarerne blev holdt 11.09 i Herning, 13.09 i Vissenbjerg, 18.09 i Sorø, og 20.09 i Aalborg.
I denne artikel gennemgåes mulighederne for opfyldelse af krav i den målrettede kvælstofregulering i 2019, samt scenarieberegninger for en svinebedrift på lerjord med en høj andel af vintersæd.
I denne artikel gennemgåes mulighederne for opfyldelse af krav i den målrettede kvælstofregulering 2019, samt scenarieberegninger for en svinebedrift på sandjord.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra græsmarker.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra majs
Der er stor interesse for at reducere udvaskningen af kvælstof fra planteproduktionen, og det er i den forbindelse interessant at estimere de økonomiske konsekvenser af de forskellige virkemidler til at reducere kvælstofudvaskningen på markniveau.
En litteraturgennemgang viser, at pløjefri dyrkning i nogle forsøg forøger kvælstofudvaskningen, mens det i andre reducerer den. Pløjefri dyrkning dækker i forsøgene over meget forskellig jordbearbejdning.
Rapporten omhandler udvaskningsreduktion ved mere præcis gødningstildeling.
Effekten af kvælstofvirkemidler på dyrkningsfladen afhænger både af udbredelsen af virkemidlet, og af hvilke andre virkemidler der implementeres. En analyse der belyser dette er beskrevet i et abstract publiceret ved EG Unions årsmøde i Wien, 2018.
Effekten af kvælstofvirkemidler på dyrkningsfladen afhænger både af udbredelsen af virkemidlet, og af hvilke andre virkemidler der implementeres. En analyse der belyser dette er præsenteret på European Geoscience Unions årsmøde i Wien, 2018.
Hvad sker der, når kapacitetsanvendelse ændres (marginalt og mere end marginalt) med samme produktionsapparat.
Workshop om målrettet regulering 10. december Ringe.
Der er gennemført analyse af implementering af den målrettede regulering med model, hvor afgrøder indgår som virkemidler (sædskiftemodellen). Konsekvenserne af forskellige implementeringsmetoder er undersøgt i to vandoplande.
Der er foretaget en udførlig beskrivelse af metoder til implementering af den målrettede regulering, hvor afgrødevalget indgår som virkemiddel (sædskiftemodellen).
Præsentation om modellering af effekter af målrettet regulering i landbrugsoplande (AP3) Præsenteret på European Geoscience Unions møde i Wien 2018.
Med regnearket "Økonomisk optimering ved krav om efterafgrøder", kan den økonomiske konsekvens ved krav om MFO-, pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder eller alternativer som brak eller nedsat N-kvote, beregnes.
Forskellige metoder til implementering af den målrettede regulering er beskrevet med styrker og svagheder.
Beregning af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser på kvægbrug ved reducering af areal med majs til fordel for et øget græsareal - med eventuel supplerende produktion af foderroer.
Miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord.
Det er konstateret, at prøver for totalkvælstof er fejlanalyseret.
Ny rapport peger på, at branden i den gødningstank i Fredericia Havn i 2016, som medførte et udslip på ca. 2.755 tons kvælstof til Lillebælt, ikke har haft en væsentlig betydning for det marine miljø.
I den nyligt udgivne rapport sammenfattes resultaterne fra NOVANA. SEGES bringer her en opsummering af de vigtigste udviklingstendenser i forhold til miljøet, men fejlanalyser vanskeliggør bagudrettet sammenligning.
Miljømålene i Vandområdeplanerne til Ringkøbing Fjord på 8 mikrogram klorofyl er opfyldt i 7 ud af de sidste 10 år og ålegræssets dybdegrænse på 2,2 m er opfyldt. Miljøstyrelsen har beregnet et kvælstofreduktionskrav på 40% i samme planer.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Bilag.
Skabelon til databehandling.
Rapport.
Præsentation om Scalgo analyse ved Simon Bjorholm.
Præsentation om vandløbsmålinger og vurdering af effekt af Landbrugspakken v/Søren Kolind Hvid.
På det 1. landmandsfølgegruppemøde var der fokus på Natura 2000/naturråd/ammoniak, status på processen mod VP 3, nyt om vandrådsprocessen, målrettet regulering. Om eftermiddagen var der markbesøg.
På dagsordenen var der fokus på konsekvenserne af den målrettede regulering, emissionsbaseret regulering, muligheder og udfordringer.
Den 22. januar 2018 blev der holdt kick off møde i Målrettet miljøregulering - i præsentationen ses bl.a. dagsorden, organisering, styregruppe og koordineringsgruppe. Koordineringsgruppen mødes ca. hver 14. dag.
Koordineringsgruppen i projektet har mødtes hver anden mandag, for at koordinere indsatsen. Der er desuden afholdt 1 halvårligt dybdegående møde.
På dagsordenen var blandt anden konsekvenserne af målrettet regulering, emmissionsbaseret regulering samt muligheder og udfordringer.
Præsentation v/Birgit Ingvorsen på Styregruppemøde den 8. oktober 2018.
Styregruppemødet den 8. oktober havde blandt andet fokus på regulering for økologer, og hvordan man får drifts- og miljøøkonomi aspekter indraget i arbejdet.
Styregruppemødet den 19. februar havde blandt andet fokus på organisering og styregruppens rolle.
LandbrugsAvisen bringer i juni 2018 tre dobbeltsidede artikel skrevet af SEGES. Illustreret med store tegninger af landskaber giver vi et overblik over den målrettede indsats.
Indlæg på workshop om målrettet regulering 10. december Ringe.
Foredrag for UNF Aalborg om regulering af landbruget, målrettet regulering og landbrugets miljøpåvirkning (AP6).
Præsentation vedrørende implementeringsmetoder for den målrettede kvælstofregulering. Fra workshop om kvælstofindsats den 10. december 2018.
Indlæg fra Plantekongres 2019.
En kollektiv indsats, som kommer alle landmænd i et kystvandopland til gode.
Indlæg v/Irene Wiborg om hvordan SEGES arbejder med Målrettet regulering.
Status for kollektive indsatser v/Irene Wiborg.
Indlæg for udvalg omkring kvælstof, Axelborg d. 27. september.
Der er fuld fart på den målrettede regulering, og lærebøgerne kan næppe følge med. Vi har udarbejdet materialer, som kan bruges på den sidste del af landbrugsuddannelsen. Og en opgave som fokuserer på økonomisk optimering.
Indlæg for Specialudvalget for foderproduktion, SEGES d. 14 .marts 2018.
Indlæg for pilotprojektværter for Teknologi som virkemiddel, Flakkebjerg d. 15. december.
Indlæg på møde for landmænd den 30. januar 2018 hos LMO, Viborg.
Indlæg for formænd den 12. marts 2018.
Indlæg for pilotprojektgruppe om efterafgrøder hos Landbrugsstyrelsen d. 3. december.
Se opslag på sociale medier i 2018
Indlæg på workshop om kvælstofvirkemidler, Boltinggaard d. 10 december 2018.
Optaget på workshop på Boltinggaard den 10. december 2018.
Hør bud på nye løsninger til udfordringerne med den målrettede regulering og miljøtilstanden i de danske fjorde. SEGES inviterede landmænd, rådgivere, forskere og ansatte fra ministerier til møde.
Klaus Aage Bengtson, Hals ser de små rensningsanlæg som en stor fordel for hans muligheder for at drive landbrug fremover. Og med de nye tilskud er det økonomisk attraktivt for landmænd at etablere minivådområder.
Indlæg v/Irene Wiborg på workshop om målrettet regulering 10. december Ringe.
Indlæg fra Plantekongres 2019